Man tænker sit

11-årige Sebastian bor sammen med sin mor i et rækkehuskvarter. Fra et højt sted på legepladsen betragter han sine naboer. Han ser Jimmy, der stadig bor hos sine forældre, selvom han har et lille barn og Anders, der lige har fået tilladelse til at bygge en ny carport. Ved bækken fisker Mischa, der kom til landet som gæstearbejder i sin tid, men aldrig er vendt hjem. Sebastian ser også asfalten, der rådner og stokroser, der æder sig ind i bygningernes fundamenter og får dem til at slå revner. Hele villakvarteret ulmer af spændinger og uskrevne regler, og et voldsomt sammenbrud synes uundgåeligt.

Man tænker sit skildrer på fornem vis livet bag den velpolerede facade i et svensk villakvarter.