Stakkels, 10-årige Lucas Nielsen har det ikke så let. Han er lige flyttet til byen med sin familie, men det er ikke lykkedes ham at finde nogle venner. Hjemme får han ikke andet end foragt fra sin teenagesøster, Tiffany, og forældrene har også alt for travlt til at bemærke Lucas' problemer. Og hans søde, men lidt bimse bedstemor, Momse, bruger al sin tid på at beskytte familien mod aliens fra rummet, som hun læser om i fantasy-magasinerne. Som om det ikke er nok, er Lucas blevet yndlingsoffer for den lokale grovmobber, der sjældent misser en lejlighed til at leve op til sit meget dårlige rygte.
Som reaktion på al denne elendighed har Lucas fundet på at ødelægge myretuerne i familiens have og lader på den måde sin frustration gå ud over de forsvarsløse tårne af jord og deres bittesmå indbyggere. Han sparker tuerne ud af form, hvorefter han fuldender destruktionen med en syndflod fra haveslangen. Men han er bare ikke klar over, at der lige under hans fødder findes en travl og levende verden, og at det, han ser som et “mylder af dumme myrer”, rent faktisk er indbyggerne i et komplekst samfund med navne, forhold, ansvar og følelser. Og de er ved at være ret trætte af hele tiden at få deres univers smadret af Lucas, Myremobberen.
Så nu er de parate til at sætte en desperat plan i værk for at forsvare sig: Troldmyren, Zoc, har opfundet et magisk bryg, og blot en enkelt dråbe i Lucas' gigantiske menneskeøre er nok til, at han i nattens mørke krymper til myrestørrelse og myre-nappes ned i myretuen, hvor han med det samme stilles for retten. Lucas anklages af Myrerådets leder for utallige forbrydelser mod myrekolonien, og han dømmes af den kloge Myredronning til fremover at leve hos myrerne og lære deres skikke, før han igen kan gøre sig fortjent til sin frihed. Og så må Lucas ellers finde sig til rette i et utroligt landskab, der myldrer med liv og farer, som han hidtil ikke har kunnet forestille sig i selv sine værste mareridt.
