Gaderæs, alkohol og hurtig kærlighed er alt sammen noget, der kan sparke liv i en rastløs og adrenalinhungrende vennegruppe. Men i Lev stærkt får kombinationen fatale konsekvenser, da Nikolaj og hans bedste ven Martin med speederen i bund slår en ung pige ihjel. Martin ryger i fængsel, og Nikolaj går fri. Ramt af skyldfølelse vil Nikolaj gøre alt for at hjælpe Martin videre, men kærligheden kommer i vejen, da Nikolaj forelsker sig i Martins drømmepige og tvinges ud i et voldsomt dilemma. Venskaber og kærlighed bliver sat på spidsen med 200 km/t, og ingen når at tænke sig om, før det er for sent.
Oscar-nominerede Christian E. Christiansen (ID:A, The Roommate ) står bag denne uofficielle opfølger til Råzone - en barsk fortælling om rodløse desperadoer, om venskab, loyalitet og kærlighed – og drømmen om det ultimative kick, der aldrig holder op.
| Medvirkende: | |||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||