Maj & Charlie (2-disc) - 2 DVD - BRUGT

Nyt produkt

2 DVD – BRUGT - ALLE FILM ER CHECKET OG I GOD STAND

Flere detaljer

69,00 kr

Få produkter på lager

- +

 
Produktinformation

Maj & Charlie

Maj (Anne Vester Høyer) er en ung upcoming stand-up'er, der kæmper for at slå igennem på comedyscenen i København. Ligeså hård og kontant som hun kan være på scenen, ligeså blød og håbefuld er hun i sit kærlighedsliv, men trods en tilsyneladende uendelig række af katastrofer, fuck-ups og pinlige episoder giver Maj ikke op i sin jagt på succes, mænd - og kage.

Charlie (Johannes Lilleøre) er en ung skuespiller, hvis store drøm er den rolle, der skal vise hele verden, hvor dygtig han er. Men indtil den rolle dukker op, må man tage, hvad man kan få, og ingen rolle er for lille, når huslejen skal betales. Charlie er en entusiastisk og følsom fyr, men hans store ambitioner og perfektionisme spænder tit ben for, at scenen får en happy end.

Laura (Mira Wanting) er Majs barndomsveninde og er på en gang Majs største kritiker og mest solide støtte – Laura er bundloyal, også selvom hun synes, at Majs overarme er fede; Laura er nemlig fitnesstræner og har nul tolerance over for svaghed – det skulle da lige være Majs. Laura er hardcore kyniker. Ifølge hende er folk, der forelsker sig, lige så latterlige som små børn, små drinks og små dyr med pels.

Bo (Ken Vedsegaard) er Charlies bedste ven – en übermacho ejendomsmægler med nok selvsikkerhed, slips og karrieredrive til et særnummer af Euroman. Bo er en knudemand og har det mildest talt svært med følelser. For Bo er konflikter noget, man enten scorer eller drikker sig ud af – og helst begge dele på én gang.

Mads (David Owe) er Majs ekskæreste, en smart reklamemand med tjek på karrieren, håret og med et charmerende smil, der altid kan trække tæppet væk under Maj – og Mads har det med at dukke op, når Maj er allermest sårbar eller allermest på vej til en fjollet kostumefest.

Camille (Sofie Lassen-Kahlke) er Charlies ekskæreste, en skuespiller, der har al den succes, Charlie selv stræber efter – Charlie ved faktisk ikke, hvad der er værst: At Camille vælter sig i tilbud fra instruktører eller i Mads´ seng. Hvis det perfekte kærestepar findes, er det Mads og Camille – og når Maj og Charlie fantaserer om den perfekte verden, forsvinder Mads og Camille gerne sporløst i en sejlsports-undervandsvulkan-ulykke.

Tekst fra pressemateriale

Specielt om denne udgivelse:

  • Serien består af 13 afsnit á ca. 26 minutter
  • Spilletid i alt: ca. 343 minutter
  • Audio: Dansk Dolby Surround 2.0
Medvirkende:
Maj  Anne Høyer
Charlie  Johannes Lilleøre
Laura  Mira Wanting
Bo  Ken Vedsegaard
Camille  Sofie Lassen-Kahlke
Mads  David Owe
Tobias  Tobias Dybvad
Nicolaj  Nicolaj Kopernikus
Homo Steffen  Dan Zahle
Terese  Louise Mieritz
Anne  Katrine Engberg Jeppesen
Instruktør   Mads M. Nielsen
Reklamebureau  Finn Bergh
Fodboldfan  Mads Lodberg

30 produkter i samme kategori

Menu