Mit liv som Bent: Den komplette serie (2-disc) - DVD - BRUGT

Nyt produkt

DVD – Brugt, men god kvalitet

Flere detaljer

99,00 kr

Produktet er ikke længere på lager

 
Produktinformation

80'erne er tilbage

80'er livet passerer revy i Mit liv som Bent.

Mit liv som Bent udkommer nu på DVD - den dejlige, underfundige serie fra DR om den lidt kiksede Bent, som i de meget kiksede 80'ere flytter til Århus. En morsom historie om det store i det små og om genvordighederne med at blive voksen. På én gang komik, drama og tidssatire...

Serien foregår i 80'erne - et årti med opbrud på mange fronter. Man gik fra at være social og solidarisk til i stigende grad at fokusere på individet - et årti som i bakspejlet tager sig noget kikset ud. Ikke desto mindre er de sjove 80`ere en del af vores historie, der har været med til at forme dagens Danmark og os, der bor her.

80'erne vælter komplet ucensureret ud af 'Mit liv som Bent'. Vi krøller tæer over tøjmoden, ryster på hovedet af 80'er slang, husker musik, vi troede, vi havde glemt og genoplever begivenheder gennem nostalgiske tv-klip fra TV-avisen, VM i fodbold, dronningens nytårstaler, regeringsskifte og tamilsager samt mange andre høj- og lavpunkter fra dette årti.

Samtidig drages vi ind i dramaet i denne skæve 'Århushistorie', som underholder på den underfundige måde, og vi henrykkes og gyser, når vi genkender og husker store og små momenter fra vores eget lille 80'er liv.

DVD med masser af ekstramateriale - 6 timers underholdning. Udover den komplette serie på 10 afsnit, er DVD'en fyldt op med ekstramateriale, såsom musikvideo soundtrack: "Should I stay or should I go", fravalgte scener, dummy, 80'er quiz og opridsning af både sjove og væsentlige 80'er begivenheder.

Samfundsforsker Johannes Andersen oplister nogle af de vigtigste 80'er omvæltninger og linker dem til serien.

Instruktøren Serien er både skrevet og instrueret af Jens Folmer Jepsen, som bl.a. også står bag Kongeriget med Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt.

"Mit liv som Bent er på en måde bagsiden af Kongeriget. I Kongeriget handler det om at lave satire om og karrikere det, vi går og gør, mens Mit liv som Bent har været et forsøg på afsminkning og på at finde frem til den mere menneskelige side (som jo ikke altid er lige blankpoleret), og samtidig vover serien at pege på nogle værdier," udtaler Jens Folmer Jepsen.

Medvirkende:
Bent Ruhof Olsen  Henrik Lykkegaard
Helle Bang  Camilla Bendix
Ulla Karin Just  Andrea Vagn Jensen
Bents mor Inga  Birthe Neumann
Bents far Georg  Claus Nissen
Bents søster Lis  Trine Appel
Bents br. Mogens  Martin Buch
Benjamin Larsen  Jesper Asholt
Mona Worm  Simone Bendix
Allan Langbech   Anders Bircow
Kurt   Lars Hjortshøj
Lene Fisker  Kamilla Gregersen
TV producer  Mads Koudal
Kirkegænger  Claus Lund
Carl Martin Müller  Uffe Rørbæk Madsen
Himself  Nils Malmros
Grace  Lise-Lotte Norup
Palle  Anders Nyborg
Frank Lands  Lars Simonsen

30 produkter i samme kategori

Menu