Kunsten at græde i kor

Livet er ikke let for den 11-årige Allan, der tvinges til at påtage sig ansvaret for at holde sammen på sin familie og sin medlidenhedstyranniske far i starten af 70’ernes Sønderjylland. Faren har "psykiske" problemer og truer med selvmord, moren har givet op, og storebroderen er flyttet til Sønderborg. Storesøster Sanne sover af og til på sofaen med faren, men Allan aner ikke, hvad der foregår – han ved bare, at når Sanne sover på sofaen, bliver far glad igen, og opfordrer gang på gang Sanne til at gå ned og trøste far. En anden af farens små opmuntringer er, når han kan bruge sit sproglige talent til at holde begravelsestaler - med ordene i sin magt får han voksne mænd til at bryde sammen ved kisten. Der er bare ikke nok begravelser til at holde fars humør oppe, og uden skelen til almindelig moral beslutter Allan at hjælpe lidt til.