Nyt produkt
DVD – BRUGT - CHECKET OG I GOD STAND
| Tekster: | Dansk |
| Sprog: | Dansk |
Meget snart er denne film aktuel igen, for handlingen starter i en lille dansk provinsby, Rødkøbing, i året 2006! En meget gammel mand og hans lille oldebarn slår sig ned på soklen af en statue, og manden beretter om den ejendommelige kvinde, statuen forestiller. Hendes navn var Martha Fagernæs og hun virkede i byen omkring 1946. Og så er historien den, at statuedamen Martha ikke er noget dame - men en mand! - der hedder Per! - Og det hele starter med, at den arbejdsløse trommeslager Per en dag ser en annonce i avisen, hvor en dametrio søger en Janitshar. Lidt spøjs gangart og skørter - og Per er antaget under navnet Martha. Trioen kommer til Rødkøbing , hvor byens borgmesterfrue bliver hjerteveninde med den stakkels mand. Og så kør en helt forrygende handling. Via byens kvindeforening ender Per på Christiansborg, hvor han/hun gør Hustruloven til sin mærkesag! Idag er en sådan handling bare helt skøn, men en lettere forarget presse kaldte filmen en "transvestitfarce" i 1946, og fortsatte: "man spøger med landets kvindeforeninger og Rigsdagens virke...". Læg iøvrigt mærke til en ung Preben Uglebjerg. Denne forrygende skuespiller og entertainer havde sin debut i denne film.
| Per Fagernæs | Helge Kjærulff-Schmidt |
| Poul Svendsen | Karl Gustav Ahlefeldt |
| Inger Berg | Lily Broberg |
| Grethe Berg | Else Colber |
| Frk. Hoppmann | Erika Voigt |
| Tobias Glamsfeldt | Sigurd Langberg |
| Louise Glamsfeldt | Ellen Margrethe Stein |
| Frederiksen | Knud Heglund |
| Frøken Fallesen | Ingeborg Pehrson |
| Rigsdagsmand | Henry Nielsen |
| Folketingsformand | Bjørn Spiro |