De elskede og veloplagte figurer fra DRs børneunivers leverede i 2010 endnu engang en supersjov cirkusforestilling, der hylder musikken og mangfoldigheden. DR Big Band og Muskelsvindfonden inviterede inden for i cirkusteltet i København og Århus, og mere end 80.000 publikummer kiggede forbi. Nu kan du få 2010-udgaven af Cirkus Summarum på DVD med klassisk cirkusstemning, et touch af Moulin Rouge, kongelig ballet og plads til alle - både de store og de små. Mød Bamse, Bruno, Sebastian Klein, Rasmus Bjerg, Jakob Riising, Signe Lindkvist, Lille-nørderne - og en masse balletdansere.