Nyt produkt
DVD – BRUGT - CHECKET OG I GOD STAND
Sidst i 80’erne var jeg helt vild med Johnny 5 (Johnny Five), og jeg var også lidt lun på Ally Sheedy, brat-pack’ets bedste girl-next-door. Denne gang er hun “love interest” for en robot, men ikke en hvilken som helst robot. Johnny 5 er godt nok skabt til at sprænge kampvogne i luften, men han lider af alvorlige kredsløbsforstyrrelser og er blevet helt menneskelig, så han vil forståeligt nok hellere nyde livet sammen med Ally på hendes tilflugtshjem for alskens miserable skabninger.
Det er et rigtigt feel-good eventyr. De dumme militærfolk jager Johnny og prøver at ødelægge ham, før han gør nogen fortræd (som om han kunne finde på det!), og imens ødelægger de alt på deres vej. Naturligvis klarer Johnny skærene og snyder dem alle sammen.
Steve Guttenbergs medvirken trækker en halv stjerne fra, men den giver jeg til Fisher Stevens som hans sidekick, der misbruger det amerikanske sprog på det skønneste.
| Stephanie Speck | Ally Sheedy |
| Newton Crosby | Steve Guttenberg |
| Ben Jabituya | Fisher Stevens |
| Howard Marner | Austin Pendleton |
| Skroeder | G.W. Bailey |
| Frank | Brian McNamara |
| Duke | Marvin J. McIntyre |
| Otis | John Garber |
| Mrs. Cepeda | Penny Santon |
| Gen. Washburne | Vernon Weddle |
| Vis alle medvirkende... | |