Det festlige revy-forfatterpar, IDA og BENT FROM, skrev manuskriptet til STØV FOR ALLE PENGENE - den tredie film i SAGA’s populære ”Støv-serie” (Støv på Hjernen, Det Støver Stadig, Støv for alle Pengene, Passer passer Piger). Tiden var nu den, at alt det smarte ikke var smart længere, ”Tilbage til naturen”-dillen havde et fast greb i alle. Alt efter fornemmelser, romantik og pengepung realiseres drømmen om ”det lille hus på landet”. - Og ”tovlige” bymenneskers drømme falder i så fin tråd med mange landmænds dødtræthed over dagligdagens dont, at han griber chancen for at flytte til storbyen og få del i det moderne livs komfort. De kære beboere på Solvænget er med på dillen. De køber sommerferie-landbrug for - som Rigmor Hansen (BODIL UDSEN) siger - at blive selvforsynende med friske, vitaminsprængfyldte landbrugsprodukter. Men selv om vicevært Alf (DIRCH PASSER) er fuld af praktisk sans, så må vore ærke-københavnere efterhånden sande, at bondens liv ikke er lutter lagkage, sommersol og lærkesang. Nyd ELITH FOSS som landmand resten Kristensen, han var desværre en alt for sjælden gæst i den danske guldalder-film.
| Søren Elung Jensen | Arne Henriksen, salgschef |
| Helle Virkner | Bodil Henriksen - hans kone |
| Jan Priiskorn Schmidt | Deres søn |
| Dirch Passer | Alf Thomsen - vicevært |
| Hanne Borchsenius | Mona Lisa Jacobsen - journalist |
| Ove Sprogøe | Thorbjørn Hansen - postfunktionær |
| Bodil Udsen | Rigmor Hansen - hans kone |
| Karl Stegger | Tim Feddersen |
| Karen Lykkehus | Fru Feddersen |
| Henning Palner | Viggo Svendsen - bankmand |
| Beatrice Palner | Lene Svendsen |
| Asbjørn Andersen | Redaktør |
| Paul Hagen | Smart sælger |
| Elith Foss | Kresten Kristensen - gårdejer |
| Ebba Amfeldt | Oda Kristensen - hans kone |
| Valsø Holm | Købmand |
| Bent Vejlby | Flyvende ukrudtsbekæmper |
| Holger Vistisen | Mælkemand |
| Palle Wolfsberg | Mand der afleverer folkevogn |
| Lise Thomsen | Ismejeridamen |
| Gyda Hansen | Kassedame |
| Jørgen Buckhøj | Rundviser på spritfabrikken |
| Gunnar Strømvad | Læser op af avisen |
| Carl Ottosen | Stemme |
| Gunnar Nu Hansen | Stemme |
| Lone Lindorff | Sekretær for redaktøren |
| Inger Rauf | Nabo til Kristensen |
| Benny Juhlin | Betjent på Strøget |
| Povl Wöldike | Købmand |
| Carl Nielsen | |
| Arne Seldorf | |
| Mogens Hermansen | |
| Erik Hansen | |
| Aase Hansen | |
| Preben Mortensen | Publikum på Spritfabrikken |