Den Grønne Elevator
Ellinor er gift med verdens mest forstående mand, Hans. Han er dog også verdens kedeligste. Da Ellinor og Hans tager på ferie hos nogle venner Willy og Mona glæder Ellinor sig meget. Det går dog hurtigt op for hende at Hans mere er til nattefiskeri end romantik. Ellinor beslutter at hun vil skilles, og tager til byen med sin gamle kæreste Hother. Hans beklager sig til Willy der fortæller Hans, at han er for god til Ellinor - han skal holde hende til “komfuret”...
Det Er Så Synd For Farmand
Ægteparret Hansen lever godt og rart i Århus - men så skal Hansen pludselig på kongres. Han falder i røverkløer hos friske fyre - og har nødvendigvis også sekretæren med. Der er fest og ballade på kongressen, og det bliver kun sjovere af, at fru Hansen beslutter sig for også at deltage. Sammen med husvennen Morten sejler hun til hovedstaden... Og så starter løjerne for alvor!
Rikki Og Mændene
Rikki er alenemor. Da Rikki en dag må sige sit arbejde op, så hun kan passe ordentlig på sin datter, begynder det at knibe med pengene. Rikki henvender sig til sine to elskere, for at høre om de ikke vil understøtte hende økonomisk. Begge afslår, hvorefter Rikki bliver prostitueret om aftenen, mens naboen passer Karin. Efter en grim oplevelse i byen, fortæller hun hele sin historie til sin gode ven Ole.