Danmarks mest prisvindende og internationalt anerkendte filmskaber, Lars von Trier, lavede sin første og eneste TV-serie Riget og Riget II i 1994 og 1997. Det er en original, uhyggelig og sort humoristisk rejse ind i en mystisk og okkult verden af levende og døde på Københavns Rigshospital - kendt som Riget. Serien blev skrevet i en rus af spontanitet og filmet i en lignende energisk og trend-sættende stil, som brød med en række af filmens uskrevne regler.
Resultatet er en medrivende, isnende skræmmende og hylende morsom rutsjebanetur med en række uforglemmelige karakterer - fra den svenske kirurg Stig Helmer, der sætter kikkerten for øjnene og nyder synet af Barsebäck, mens han udgyder sin klassiske "dansk jävlere"; den distræte neurokirurg Moesgaard, der driver alle til vanvid med sin "Operation Morgenluft"; Rigmor, som er faldet for den svenske vikarkirurg; doktor Bondo, der er besat af sin cancer-forskning; samt ikke mindst den elskelige evighedspatient fru Drusse. Hun vil meget gerne være patient på hospitalet og synes at vide mere end nogen anden om hændelserne på Riget. Drusse forsøger stædigt at løse mysteriet om Mary, den lille pige, som hjemsøger hospitalets elevatorskakt.
Som historien udvikler sig, bliver situationen mere og mere mystisk og kaotisk, og porten til en anden verden åbnes med katastrofale resultater. Snart må de levende og døde kæmpe for plads på det allerede ustabile hospital.
Stig Helmer | Ernst-Hugo Järegård |
Sigrid Drusse | Kirsten Rolffes |
Einar Moesgaard | Holger Juul Hansen |
Jørgen Krogshøj | Søren Pilmark |
Rigmor Mortens. | Ghita Nørby |
Bulder H. Drusse | Jens Okking |
Hansen | Otto Brandenburg |
Palle Bondo | Baard Owe |
Judith Petersen | Birgitte Raaberg |
Mogge Moesgaard | Peter Mygind |
Camilla | Solbjørg Højfeldt |
Lillebror | Udo Kier |
Hospitalspræst | Nis Bank-Mikkelsen |
Christian | Ole Boisen |
Mona | Laura Christensen |
Mekaniker | Morten Eisner |
Sanne | Louise Fribo |
Haman | Svend Ali Hamann |
Portør | Søren Hauch-Fausbøll |
Hospital Manager | Henning Jensen |
Man in Top Hat | Søren Elung Jensen |
Security Manager | Dick Kaysø |
Laborant | Gordon Kennedy |
CT-Scanner Op. | Henrik Koefoed |
Young Man | Søren Lenander |
Sundhedsminist. | Lars Lunøe |
Hook | Troels Lyby |
Madsen | Finn Nielsen |
Jensen | Claus Nissen |
Professor Ulrich | Holger Perfort |
Mona's Mother | Mette Munk Plum |
Zakariasen's Son | Kurt Ravn |
Hypno-patient | Claus Strandberg |
Mrs. Mogensen | Helle Virkner |
Chauffør i radioen | Benny Hansen |
Aage Kruger | Erik Wedersøe |
Himself | Lars von Trier |